OBS: Du er nu offline

Om 3F Bold

3F Bold henvender sig til alle, der gerne vil have en sjov dag i godt selskab med fællesskab, bevægelse og leg.

3F Bold består af en række 5-mands fodboldstævner, der i 2017 bliver afholdt i fire byer spredt over hele landet. Se stævnebyerne her.

Vi tør godt garantere, at det giver sved på panden og ømme muskler at spille med, men først og fremmest fremkalder det smil og latter. Det er nemlig sjov og fællesskab, der er i centrum for 3F Bold.

Det er derfor ikke nødvendigt at have erfaring med at spille fodbold for at kunne deltage. Ved tilmelding bedes I beskrive, om I har erfaring med at spille fodbold og i så fald, hvilket niveau I er på. På denne må kan vi lave spilleplanen, så man spiller mod andre andre hold, som er på samme niveau.

Aktiviteter til stævnerne

Ud over den sjov, I har på fodboldbanerne, vil der i forbindelse med stævnet være en FunZone, hvor I kan prøve kræfter med en driblebane, præcisionsspark, foddart og lignende fodboldaktiviteter. I midten af det hele vil der blive spillet musik, og en speaker vil formidle information.

Tag familie og kolleger med på dagen til at heppe på sidelinjen og til at deltage i festlighederne.

Samarbejde med lokale fodboldklubber

Stævnerne arrangeres i samarbejde med lokale fodboldklubber, hvor frivillige står for at sætte stævnepladsen op, dømme kampe, notere resultater m.m. Herudover er det også de lokale fodboldklubber, som sørger for, at du i løbet af dagen kan købe mad og drikke.

Et eventuelt overskud af salg af mad- og drikkevarerne går til klubbernes børne- og ungdomsafdelinger.